Hvorfor arbejde i Danske Spil?
Fællesskabet er vores styrke
Din udviklingsrejse
🚀🚀🚀
Din trivsel og udvikling som medarbejder i Danske Spil betyder meget for os. Vi tror på, at personlig og faglig udvikling er fundamentet for god trivsel og dygtige medarbejdere. Hos Danske Spil er vi glade for at se et flot CV, men vi tror også på, at personlighed, engagement og overskud er vigtigt. Det kræver mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Hvis du tør at gå forrest og skabe udvikling i samarbejde med dine kollegaer, tror vi på, at vi kommer længst. Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte fart på din egen og virksomhedens udvikling. Det er dit job, der er med til at sikre et milliardoverskud til det danske samfund. Det betyder, at din tilgang til opgaven i sidste ende bliver til samfundets overskud.
▫️Mulighed for ansvar

Hvis du er klar til at gribe ansvaret, uanset om du arbejder i et agilt udviklingsteam eller i driften, så får du mulighed for det. Vi arbejder i teams, og du får stor frihed, fleksibilitet, masser af indflydelse og mulighed for udvikling.
▫️Tjek Ind samtaler

I Danske Spil har vi Tjek Ind samtaler tre gange om året, hvor du sammen med din leder drøfter mål & retning, kompetencer & udvikling samt præstation & evaluering. Formålet med samtalerne er at understøtte en fleksibel og nærværende dialog mellem medarbejder og leder.
▫️Et dynamisk læringsmiljø

Vi har et stærkt læringsmiljø, som hele tiden styrkes
gennem interne uddannelser og netværk, fordi vi gerne vil blive dygtigere sammen. Hver måned har vi kollegaer, som rokerer til en ny stilling – og det er noget, vi går meget op i.
Fællesskab og kultur 🤝
I Danske Spil der ...
-
...løfter vi i flok
Vi hilser altid på gangene, vi griner sammen, vi fejrer vores succeser i fællesskab og glæder os på vores kollegaers vegne, når de lykkes. Dine kollegaer står altid klar, uanset om du har brug for hjælp til IT eller har en god idé til et nyt produkt. Vi tror på, at det er nemmere at vinde sammen end hver for sig.
-
... vægter vi fleksibilitet højt
Hos Danske Spil tror vi på, at arbejdsglæde og overskud hænger tæt sammen med fleksibilitet i hverdagen. Vi ved, at livet er mere end arbejde, og derfor skaber vi rammer, hvor du kan balancere dine arbejdsopgaver med familieliv, fritidsinteresser og personlige ambitioner.
-
... favner vi bredt
Du skal ikke nødvendigvis være god til sport eller vide noget om Superligaen for at være en del af holdet. Vi favner bredt, og der er plads til alle. Du vil opleve en legesyg stemning og en rigtig god energi.
-
(...) det er unikt at arbejde i en virksomhed, hvor medarbejdertrivsel og sammenhold er så meget i fokus.
Ellen Kirstine Thorhauge
Product Manager
-
Selvom mine arbejdsopgaver er virkelig spændende, så er det især mine kollegaer, der er med til at gøre mit arbejde fedt. Jeg har så mange fantastiske kollegaer, og der er en helt særlig vilje til at hjælpe hinanden og lykkes med tingene. Derudover synes jeg, det er unikt at arbejde i en virksomhed, hvor medarbejdertrivsel og sammenhold er så meget i fokus. Her er det ikke bare et punkt på forretningsplanen, men noget vi rent faktisk mærker i hverdagen.
Ellen Kirstine Thorhauge
Product Manager
Studentermedhjælper eller elev i Danske Spil 🌱
Fordele der gør en forskel 🌟
-
Tipsfridage
Nu tænker du nok over, hvad tipsfridage lige er for en størrelse? Det er et gammelt levn, men vi holder af vores historie. Tipsfridage er det samme som feriefridage. Hos Danske Spil er vi stolte over, at du oveni den sædvanlige ferie får tildelt op til 8 tipsfridage årligt.
-
Sundhedsforsikring
Vi har et samarbejde med Gjensidige sundhedsforsikring, som dækker dig og dine børn frem til de er 24 år. Du har mulighed for at tilkøbe en forsikring til din bedre halvdel.
-
12% i pension
Du er mere end velkommen til at betale mere ind til din pension, men med Danske Spil som arbejdsgiver får du 12% i arbejdsgiverbetalt pension.
-
Morgenmad- og frokostordning
Vi sørger for både morgenmad og frokost, så du slipper for madpakker og kan bruge pauserne på hyggeligt samvær med kollegerne.
-
Sportsforening
Sport har naturligvis en stor stjerne hos mange medarbejdere i Danske Spil, og du har god mulighed for selv at dyrke forskellige former for motion via sportsforeningen og vores eget fitnesscenter.
-
Festlige arrangementer for dig og dine kolleger
Vi holder juletræsfest for vores familier, og vi har brætspilaftener, fredagsbar, fredagsbrunch og fælles jule- og sommerfest. Du vil i det hele taget opleve en kultur, som værner om sammenhold og stærke traditioner. Derudover holder vi hvert år FodboldtrøjeFredag, hvor vi i fællesskab samler ind til kampen mod børnekræft.